En engagerende opfinderkonkurrence, hvor elever arbejder systematisk med innovation og udvikler løsninger på virkelige udfordringer.
Hvad er Projekt Edison?
Projekt Edison er et undervisningsforløb og en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Eleverne arbejder med innovation, entreprenørskab og teknologi gennem en struktureret proces, hvor de undersøger virkelige problemstillinger, udvikler idéer og arbejder frem mod en løsning, som de præsenterer for andre. Forløbet er tværfagligt og kan gennemføres som et samlet projekt eller integreres i den eksisterende undervisning.
Hvorfor vælge Projekt Edison?
Projekt Edison giver eleverne en virkelighedsnær måde at lære på. De arbejder med genkendelige problemstillinger og oplever, hvordan deres idéer udvikles og skaber værdi. Undervejs arbejder de kreativt, samarbejder om løsninger, tænker nyt og præsenterer deres idéer med feedback – ofte for første gang i en virkelig kontekst.
Det får du som lærer
Projekt Edison er udviklet til at være nemt at bruge i praksis. Du får et gennemarbejdet forløb med klare rammer, der guider dig og eleverne gennem hele processen. Det gør det let at arbejde med innovation og entreprenørskab, skabe variation, engagere elever gennem virkelighedsnære opgaver og koble faglighed med kreativitet og problemløsning – med støtte og inspiration undervejs.
Fagmål
Projekt Edison giver eleverne mod til at tænke stort og tro på, at deres idéer kan gøre en forskel.
Gennem en struktureret proces arbejde de med innovation, samarbejde og problemløsning og oplever, hvordan deres idéer kan udvikle sig til konkrete løsninger.

Tag med Henriette Hørlücks Skole til finalen i projekt Edison
Forløb og vigtige nedslag
Projekt Edison giver dig en færdig ramme for at arbejde med idéudvikling og innovation i din undervisning.
Undervisningsmaterialet guider dig og dine elever fra idé til præsentation med afsæt i årets tema. Forløbet er nemt at integrere i dine fag og kan tilpasses jeres planlægning.
Maj - 30. september
Undervisningsmaterialet må anvendes hele året og vi står klar til at hjælpe jer med planlægning og afvikling.
1. juli 2026
Undervisningsmaterialet er klar til brug her på hjemmesiden.
August - november 2026
Eleverne guides gennem en kreativ og struktureret proces, hvor de arbejder med virkelighedsnære problemstillinger og udvikler egne løsninger.
Undervejs arbejder de blandt andet med:
Undersøgelse: Eleverne undersøger en problemstilling og indsamler viden for at forstå udfordringen.
Idéudvikling: Gennem kreative øvelser udvikler og kvalificerer eleverne forskellige løsningsidéer.
Udvælgelse: Eleverne vurderer deres idéer og vælger den løsning, de vil arbejde videre med.
Udvikling: Idéen konkretiseres og videreudvikles frem mod en færdig løsning.
Præsentation: Forløbet afsluttes med, at eleverne præsenterer deres idé og modtager feedback fra klassekammerater eller dommere.
Gennem processen styrker eleverne blandt andet deres kreativitet, problemløsning, samarbejdsevner og evne til at omsætte idéer til handling.
September 2026
Kickstart Projekt Edison med online workshops for både lærere og elever. Workshoppene giver inspiration, konkrete værktøjer og nye perspektiver til arbejdet med idéudvikling, kreativitet og innovation.
Workshopforløbene kan tilpasses jeres behov og er en oplagt måde at styrke elevernes kompetencer og skabe en god start på projektet.
Har I ønsker til workshops, kan I kontakte programleder Thore Davies på thore@ffefonden.dk eller telefon 31 40 76 61.
Målgruppe: Lærere, pædagoger og elever
Oktober 2026
Kommunale og lokale finaler i Projekt Edison skal være afholdt senest fredag den 30. oktober 2026.
Ved de lokale finaler præsenterer eleverne deres idéer, modtager feedback fra dommere og kan kvalificere sig til de nationale finaler. Vi anbefaler, at I planlægger finalen i god tid.
Har I spørgsmål eller brug for sparring om planlægning og afvikling, hjælper vi gerne.
November 2026
Projekt Edison afsluttes med nationale finaler i Øst- og Vestdanmark, hvor eleverne præsenterer deres idéer for et dommerpanel og konkurrerer på blandt andet kreativitet, nytænkning og gennemførlighed.
Finalerne giver eleverne mulighed for at præsentere deres arbejde i en professionel ramme og opleve entreprenørskab i praksis.
Finale i Vestdanmark
Herning – 18. november 2026
Finale i Østdanmark
Næstved – 12. november 2026
Det siger lærerne

Deltagelsen i Projekt Edison-finalen ved Danmarks Entreprenørskabsfestival får eleverne til at føle sig virkelig værdsatte – det er dem, der er i centrum. Det bliver jeg lidt rørt over. Jeg synes, det er fedt, at man tager børn alvorligt på den måde.
Heidi Bruus Nørgaard
Lærer | Henriette Hørlücks Skole
Har du spørgsmål?
Vi er altid klar til at hjælpe dig.
Thore Davies
Programleder
Projekt Edison
31407661



