Vindere

Her kan du læse om og blive inspireret af de forskellige idéer og koncepter, som tidligere har vundet første-, anden- og tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison.

 

 

Mød vinderne af Projekt Edison

 

DM-vinder vil lave vejsalt af dyreurin

At erstatte vejsalt på en miljøvenlig og bæredygtig måde med blandt andet dyreurin var så god en idé, at to elever fra Vesterkærets Skole i Aalborg vandt den nationale finale i Projekt Edison 2022.

Der var stor jubel, brede smil og masser af applaus, da gruppen MVS vandt Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Festival i november 2022.

Ikke mindre end 126 elevhold dystede om sejren ved den nationale finale i Projekt Edison 2022, men dommerne var ikke i tvivl om, at det var MVS, der skulle vinde.

Andenpladsen gik til teamet bag Sage Tjeneste App fra Haderslev Realskole. De har fundet på en app, der udbyder arbejdsopgaver, som kan løses af yngre mennesker for de ældre borgere.

Tredjepladsen gik til 13-årige Julika Fangel Kolls fra Antvorskov Skole og hendes idé med køreledninger til lastbiler og et projekt om at lade lastbilerne op med solenergi på motorvejen til brug ved kørsel på de mindre veje.

 

 

 

Førstepladsen: Green Fitnezz

Fem elever fra Kobberbakkeskolen, afd. Rønnebæk i Næstved vandt den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Festival i november 2021.

Gruppen Green Fitnezz, der består af Emma Brylle Rasmussen, Maya Bisgaard Kalmar Winther, Cathrine Rosenstjerne Zachau, Karoline Ida Klintø Arndal og Sofie Marie Hebert, vandt for deres ide med at udnytte den energi, man skaber i et træningscenter, når man løber på et løbebånd.

Energien, der dannes, omdannes til elektricitet eller varme, som centret vil kunne udnytte og dermed spare på det store strømforbrug, der skal til for at holde et center i gang med maskiner, musik osv. De vandt 10.000 kr. til klassenkassen for den ide.

- Det har været rigtig sjovt og spændende at prøve at være iværksætter, og vi havde slet ikke regnet med at vinde. Vi har lært, at når man kommer ned i et sort hul eller bliver uvenner, så skal man bare sige pyt og gå i gang igen. Man skal holde den positive stemning, fordi man møder mange udfordringer. Vi har lavet sprællemand og rystet problemer væk, når det har været svært, sagde gruppen Green Fitnezz umiddelbart efter sejren.

Årets tema for Projekt Edison var: Klima - hvordan kan du gøre en forskel?

 

Andenpladsen: Shower watch

Fire elever fra Søndersøskolen på Nordfyn fik andenpladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Festival i november 2021.

Gruppen Shower watch tog andenpladsen og præmien på 6000 kr. til klassekassen for deres idé om et badeur, som begrænser ens forbrug af varmt vand, når man går i bad.

Man sætter selv en tid på uret, og fem minutter før tiden er gået, begynder vandet langsomt at blive koldere. På den måde vil gruppen forkorte folks badetid og dermed spare på grundvandet.

Årets tema for Projekt Edison var: Klima - hvordan kan du gøre en forskel?

 

Tredjepladsen: My Trash

Fire glade elever fra Skovlunde Skole, afd. Rosenlund i Ballerup tog tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Festival i november 2021.

Gruppen modtog tredjepladsen og præmien på de 4000 kr. til klassekassen for deres idé My Trash.

My Trash er en app, hvor man kan tage billeder af det skrald, man er ude at samle. De billeder kan man så få udvekslet til point, som man kan få byttet til at plante træer, buske eller andet, der kan være med til at gøre noget godt for vores natur og klima.

- Vi er så glade. Vores mål var bare at komme til finalen i Ballerup, men det, at vi så kommer hele vejen til den store finale og vinder tredjepladsen, er bare helt vildt. Da vi først fik idéen og gik i gang med at tegne appen, så blev det bare rigtig godt. Og vi har også allerede snakket om, at vi skal kontakte nogle firmaer for at se, om den kan blive virkelighed, sagde gruppen.

Årets tema for Projekt Edison var: Klima - hvordan kan du gøre en forskel?

Førstepladsen: Crecykle

Fem glade elever fra Himmelev Skole i Roskilde  vandt den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Festival i november 2020.

Crecykle består af Ronja Lasthein-Heide, Emilie Borberg Duckert, Malthe Stagsted Sillesen, Simon Zitawi Hansen og Linus Munk Frølund, og de vandt 10.000 kroner for deres ide om et vandtæt pudebetræk, som er lavet af genbrugte regnjakker og presenninger, som kan bruges af hjemløse.

- Det har været sjovt bare at kunne tænke selv og finde på en idé, uden der var nogen, der fortalte os, hvordan vi skulle gøre det. Der var ikke noget, der var for meget eller for lidt eller for dumt. Vi har haft kontakt til en masse virkelige mennesker, og det gør skolearbejdet mere virkeligt, fordi man taler med ægte mennesker om ægte ting. Det gør det sjovere, og det har forberedt os lidt til, når vi bliver voksne, sagde gruppen, da de vandt.

Årets tema for Projekt Edison var: Min hverdag i fremtiden.

 

Andenpladsen: DB-Tracker

Tre glade elever fra Kobberbakkeskolen i Næstved tog andenpladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Festival i november 2020.

Gruppe DB-Tracker bestående af Elliott Friedrich, Rasmus Walczak Lund og Philip Belmark fik andenpladsen og 6.000 kroner for deres idé om en app, hvor man kan følge med i, hvor busser er, så man blandt andet slipper for at stå op vente udenfor i dårligt vejr.

Årets tema for Projekt Edison var: Min hverdag i fremtiden.

 

Tredjepladsen: Clear Water

Tre glade elever fra Hald Ege Skole i Viborg tog tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Festival i november 2020.

Gruppen Clear Water bestående af Holger Nielsen, Christoffer Pedersen og Jakob Slot Hansen modtog tredjepladsen og 4.000 kroner for deres idé om videreudviklede lifestraws, så vandet også kan bruges på andre måder fx til at tage bad.

Årets tema for Projekt Edison var: Min hverdag i fremtiden.

Førstepladsen: Shop n' Relax

Tre glade elever fra 6.a på Skibet Skole i Vejle vandt førstepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2019.

Gruppen Shop n' Relax bestående af Sophia Chili Andersen, Christian Benn Koed og Pernille Jagd Sørensen vandt 10.000 kroner for deres ide om at hjælpe folk med en psykisk lidelse, er stressramte eller har svært ved at rumme for mange indtryk. 

- Nogle mennesker har svært ved at handle, når der er mange indtryk i et supermarked. Derfor vil vi dæmpe lyset, slukke baggrundsmusik og sørge for, at der er ryddeligt. Det har vi gjort i samarbejde med Fakta i Uhrhøj i Vejle, fortæller de tre elever fra 6. klasse.

Årets tema for Projekt Edison var: Værdifulde Fællesskaber.

 

Andenpladsen: Det spirende fællesskab

Tre glade elever fra Hellerup Skole i Gentofte tog andenpladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2019.

Gruppen Det spirende fællesskab modtag andenpladsen og 6.000 kroner for deres ide om at skabe grønne fællesskaber på tværs af generationer. 

- Vi vil bekæmpe ensomhed på tværs af generationer gennem grønne fællesskaber, som vi vil skabe med drivhuse på tagene. Det skal skabe et grønt og bæredygtigt fællesskab, hvor man kan komme tættere på naturen. Vi fandt i vores research ud af, at der er rigtig mange unge og ældre, der er ensomme. Faktisk føler hver 7. unge sig ensom, fortalte Liva Grønne og holdet bag Det Spirende Fællesskab, der var glade og overvældede over prisen.

Årets tema for Projekt Edison var: Værdifulde Fællesskaber.

 

Tredjepladsen: The Nations

Tre glade elever fra 6. klasse på Uhre Friskole i Herning modtog tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2019.

Gruppen The Nations bestående af Astrid Öberg, Andreas Aalbæk og Victoria Kongedam vandt 4.000 kr. for deres ide om en app, som skal hjælpe folk med en sjælden diagnose til at finde andre ligesindede. 

- Det har været mega fedt at være med i dag og at vinde. Det havde vi slet ikke regnet med. Det har været en både anderledes og udfordrende måde at arbejde på i skolen, men også sjov, og vi har lært rigtig meget af det, sagde gruppen.

Årets tema for Projekt Edison var: Værdifulde Fællesskaber.

Førstepladsen: Deo Patriae Amicis

Tre glade og overvældede piger fra 6.a på Skibet Skole i Vejle vandt førstepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2018.

Gruppen Deo Patriae Amicis bestående af Signe Clausager Bak, Maja Levin Thomasen og Carla Lima Holm vandt 10.000 kroner for deres ide om et filter, som kan forhindre mikroplastik i at ryge ud i naturen.

Om oplevelsen kunne de med stolthed fortælle om deres ide, og hvad hele forløbet har givet dem.

- Det er sådan et filter man sætter i trævlesien på en vaskemaskine, så den opfanger al mikroplasten, inden det ryger ud i havet. Vi vil videreudvikle på filteret, så vi også kan lave et, der opfanger slam, sagde gruppen og fortsatte:

- Vi har lært at arbejde meget bedre sammen. Vi er kommet meget tættere på hinanden igennem det her forløb. Vi har lært at fremlægge for andre og at være stolt af os selv. 

Årets tema for Projekt Edison var: Grøn omstilling.

 

Andenpladsen: Insektfars

Fire drenge fra 6.b på Allerslev Skole modtog andenpladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2018.

Gruppen bestående af Robin Lund, Emil Høyer-Kruse, Frederik Rye Kaaber og Aaron Stelt var ikke til at skyde igennem, da de vandt andenpladsen og 6.000 kroner for deres idé, hvor insektfars skal erstatte kød fra grise og køer.

Drengene fortalte begejstret om deres Projekt Edison forløb, idéen, og hvad de kunne tænke sig fremadrettet.

- Nu vil vi gerne have videreudviklet vores produkt og komme i laboratoriet og arbejde videre. Vi har lært rigtig meget af at være med i Projekt Edison. Om samarbejde og om at fortælle andre om, hvad vi har lavet, sagde gruppen.

Årets tema for Projekt Edison var: Grøn omstilling.

 

Tredjepladsen: A Chance To Sail Greener

Tre meget tilfredse piger fra 6.e på Fynslundskolen i Kolding vandt tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2018.

Gruppen A Chance To Sail Greener bestod af Maja Olesen, Louise Szimnao og Caroline Ansader, og de lyste af begejstring, efter de havde modtaget deres tredjeplads og 4.000 kr. for deres ide om skibe, der sejler på bølgeenergi.

Om oplevelsen af at være med i Projekt Edison og fremtiden fortalte de med glæde.

- Det har været sjovt, virkelig sjovt og fantastisk. Vi har arbejdet med idéen i cirka fire uger. Vi skal nu til København og fremlægge vores ide for Mærsk – vi håber, de vil synes om vores ide, lød det fra gruppen.

Årets tema for Projekt Edison var: Grøn omstilling.

Førstepladsen: Team Aqua

En glad gruppe på seks elever fra 7.b på Susåskolen i Næstved vandt førstepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2017.

Gruppen Team Aqua, som bestod af Sofie Davidsen, Ann-Sofie Harting Johansen, Josefine Rosenquis Nielsen, George Jojana, Cecilie Joost og Jeppe Dragby, vandt 10.000 kr. for deres ide om, hvordan affald i verdenshavene kunne indsamles ved hjælp af de store skibe. Det kunne gøres ved at sætte net fast på skibene, som, mens de sejler, kan opfange affald. 

Team Aqua var alle meget overvældede og havde ikke regnet med at vinde, men det har blot givet dem mere håb for deres ide fremadrettet.

- Nu vil vi prøve at kontakte nogle virksomheder for at se, hvad ideen kan føre til, lød det fra gruppen.

Årets tema for Projekt Edison var: Vand på godt og ondt.

 

Andenpladsen: Reduce Water Waste

Fire piger fra Bagterpskolen i Hjørring løb med andenpladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2017.

De fire piger med teamnavnet Reduce Water Waste bestod af Ida Brønden Fjordbak, Liv Beermann, Julie Sunesen og Mia Rømer, og de vandt 6.000 kr. for deres ide om at rense og genbruge spildevand i husstande. Husstandene skulle have et mini-rensningsanlæg, som renser både spildevand og regnvand. Når det er renset, skal det kunne bruges til toiletskyl, og på den måde bliver vandet genanvendt.

De glædestrålende piger var helt oppe at køre over deres placering og de fortalte.

- Det er slet ikke til at forstå, at vi har vundet. Det er vildt, og vi havde ikke forberedt os på, at vi skulle op på scenen. Vi har kun arbejdet på det i tre uger, men også med en masse hjemmearbejde, sagde gruppen.

Årets tema for Projekt Edison var: Vand på godt og ondt.

 

Tredjepladsen: Aqua Planning

En glad gruppe på tre elever fra Vestergårdsskolen i Aarhus vandt tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2017.

De tre elever med teamnavnet Aqua Planning bestod af Signe Marie Lund, Mads Søndermark Bentzen og Ida Hasselgren, og de vandt 4.000 kr. for deres ide om at lægge et linjedræn i vejen, som kan føre regn væk, når det regner meget, eller der er skybrud.  

Gruppen har arbejdet med Projekt Edison henover efteråret og har lært en masse af processen.

- Det er helt vildt sindssygt og helt surrealistisk. Det har været mega spændende at arbejde med det her, og vi har lært en hel masse. Vi har bl.a. lært, hvordan man kommer igennem en designproces, vi har lært meget om emnet vand, og også hvordan man kontakter fremmede mennesker, lød det fra gruppen.

Årets tema for Projekt Edison var: Vand på godt og ondt.

Førstepladsen: FIVR4

En glad gruppe på fire elever fra 6.klasse på Fællesskolen Favrdal-Fjelsted i Haderslev vandt førstepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2016.

Holdet FIVR4 består af Noel Rebetez, Tobias Kjær Iversen, Sarlote Filimonova og Helena Isabella Masiak Vind, og de vandt 10.000 kr. for deres ide om en ambulancedrone, der flyver ud til trafikuheld med en nødhjælpskasse og sender billeder af de tilskadekomne til alarmcentralen, som så kan sende det rigtige udstyr afsted.

Team FIVR4 var alle meget begejstrede og havde ikke regnet med at vinde.

- Det er så fedt! Vi havde ikke regnet med, at vores idé var god nok til at vinde førstepladsen. Men det var den! Nu vil vi snakke med nogle politikere om at realisere ideen, lød det fra gruppen efter sejren.

Årets tema for Projekt Edison var: Bedre og mere sikker trafik.

 

Andenpladsen: W.A.B.S

En begejstret gruppe på tre elever fra Skolen på Islands Brygge løb med andenpladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2016.

Gruppen med navnet W.A.B.S (Walk and Bike Saver) vandt 6.000 kr. for deres ide, hvor en bil skal have en lille sensor siddende, der registrerer cyklister og fodgængere. Den sender et signal til en vibrationsenhed i sikkerhedsselen, så føreren af bilen bliver advaret.

Årets tema for Projekt Edison var: Bedre og mere sikker trafik.

 

Tredjepladsen: De Sikre Cyklister

En begejstret gruppe fra Fuglsanggårdsskolen løb med tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2016.

Gruppen med navnet De Sikre Cyklister vandt 4.000 kr. for deres ide om et trafikspil, som involverer QR-koder og bevægelsesaktiviteter for børn i børnehaver og indskolingen.

Årets tema for Projekt Edison var: Bedre og mere sikker trafik.

Førstepladsen: Insu

En glad gruppe på fem elever fra 7.klasse på Holme Skole i Højberg vandt førstepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2015.

Holdet Insu består af Jesper Storgaard, Signe Storm, Nanna Svostrup Clausen, Christian Koudal Bach og Aya Hassan Hammoud, og de vandt 10.000 kr. for deres ide om et ur med en pumpe, der måler blodsukkeret og giver besked, når det er for højt eller for lavt.

Årets tema for Projekt Edison var: Sund hverdag.

 

Andenpladsen: Velsmag

En begejstret gruppe fra Vindinge Skole vandt andenpladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2015.

Velsmag fra Vindinge Skole vandt andenpladsen med deres smagstilsatte bedøvelse til brug ved tandlæger. De vandt 6.000 kr. for deres ide. 

Årets tema for Projekt Edison var: Sund hverdag.

 

Tredjepladsen: Challenger

En gruppe fra Kirstineberg Skole vandt tredjepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2015.

Gruppen Challenger vandt tredjepladsen med deres app, hvor man kan udfordre sine venner til bl.a. at lave fysiske øvelser og dermed motionere mere. De vandt 4.000 kr. for deres ide.

Årets tema for Projekt Edison var: Sund hverdag.

Førstepladsen: The Little Shopper

En glad gruppe på fem elever fra 7.klasse på Jyllinge Skole vandt førstepladsen ved den nationale finale i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2014.

Teamet The Little Shopper består af Alberte Lausen, Anna Olsen, Jeppe Tim, Frida Madsen og Mikkel Navne, og de vandt 10.000 kr. for deres ide.

Deres ide handlede om en indkøbsvogn med en touchskærm drevet af solcelleenergi samt magnetisk energi på hjulene, som skal være en fordel for både kunder og varehuset.

Årets tema for Projekt Edison var: Vi skaber energi!

Førstepladsen: Cleate

Fire glade piger fra Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup vandt førstepladsen ved landsfinalen i Projekt Edison, som løb af stablen under Danish Entrepreneurship Awards i november 2013.

Teamet Cleate består af Mette Martinussen, Sofie Markussen, Mur Shima og Manar Hassoun, og de vandt 10.000 kr. for deres ide om en tandbørsterenser, som renser tandbørsten ved hjælp af ultraviolet lys.